|
KÆRVANGS BATIK, ST.PR.A
Avler: Dr. Carsten Haack, Freiburg/Elbe Kærvangs Batik er en kommende dressurhest/avlshoppe. Hun har en helbror, Black Tie, der er kåret i hannoveranerforbundet (omtalt af Poul Graugaard i artikel i Ridehesten februar 2008). Hendes mor Regina er statspræmiehoppe og har også en helbror, Ragtime, der er kåret i hannoveranerforbundet og fungerer som avlshingst i Nordrhein Westfalen. Oldemoren Waldblume er mor til de kårede sønner Glückstaler I og Glückstaler II. Batiks tipoldemor, statspræmiehoppen og den højt dekorede Elfe, beskrives (blandt andet i Züchter Forum, juni 2007) som en af de hopper, der har haft stor betydning i den tyske hannoveraner- og oldenborgavl. Elfe er mor til den kårede hingst Wittelsbach (Landgestüt Celle) samt mor til tre døtre, der alle er hingstemødre (til bl. a Glückstaler I og Glückstaler II, Glücksfall og Glückstag). Elfe er også at finde på morsiden til hingstene Tannenhofs Armstrong, Egostern, Rilke og Realist Star (kåret i Dansk Varmblod) samt grand prix hingsten Prinz Paul. Blandt andet er Elfe også at finde på morsiden hos den nye springstjerne Air Jordan Z, som foråret 2007 har vundet sølv ved World Cup i springning, og som nu ligger nummer 12 på verdensrangslisten og er udtaget til OL i Beijing. Batiks helsøster blev i 2005 siegerstute (fløjhoppe) ved hoppeskuet i Freiburg/Elbe. Faren Baroncelli er kommet med på top 10 i det tyske dressurindex og et afkom efter ham blev dyreste ridehest på PSI auktionen i Vechta i foråret 2007 (se mere under hingste).Fremstillet til hoppeskue i Freiburg juli 2008. Kom i klasse 1A og fik tildelt ærespæmie med følgende beskrivelse: "En storrammet hoppe med en stor, god skulder. God overlinie og velansat hals. Rummelig trav. Skridter med stor flid og formåen. En hoppe, der tydeligvis er i vækst." Som tre-års blev hun også fremstillet i Tyskland. Hun kom igen i den bedste klasse 1A og fik Antwartscahft til statspræmie, hvilket jo et et rigtigt flot kvalitetsstempel. Dommerne sagde blandt andet om hende: "Dejlig type, der er tilpas ædel. Storrammet og med udtryksfuldt hoved samt gode og elastiske gangarter. Ud af særdeles præstationsrig hoppestamme." Nogle af hestene fra Batiks morstamme: Batik har en helbror, Black Tie, som bl.a. er nævnt i artikel i Ridehesten marts 2008. Black Tie blev kåret ved hannoveranerkåringen i Verden i 2005, og blev derefter solgt til USA, hvor den nu fungerer som avlshingst - se hingstens hjemmeside her
|